Ved indkørslen til vejen, er vores fællesskur. Her er der haveredskaber, trillebør, plæneklipper, stige, arbejdsbord, maling osv. Det er også her vores havebænke står til vinteropbevaring.
Alt i skuret er til fri afbenyttelse, men husk at aflevere de lånte sager tilbage. Mister vi dem eller går de i stykker, er det blevet besluttet at der ikke indkøbes nyt.
Låner man det i længere tid, kan man evt. sætte en seddel på opslagstavlen om, hvor det er.
Af sikkerhedsmæssige årsager for at undgå tyveri eller hærværk, er skuret forsynet med en kodet hængelås. Det er derfor meget vigtigt at man låser efter sig hver gang man går fra skuret, også selv om man snart skal ind i skuret igen.
Koden til skuret må ikke oplyses til andre som ikke bor her i andelsboligforeningen.
Koden til skuret kan fås fra bestyrelsen.